Find inspiration hos vores dygtige veninde Louise Dandanell Ørsted, der også har taget de smukke madbilleder: http://louises-koekken.blogspot.dk/
Maden
Byens eneste og hjemlige restaurant hedder En tu Furnu (i ovnen). Her står Dario og Esmeralda Martini i køkkenet og serverer den bedste mad. Der er ikke spisekort. Bestil gerne bord dagen før for der er megen hjertevarme, men ikke meget plads.
Isbaren i hovedgaden har rigtig god hjemmelavet is.
Lidt syd for byen finder I en stor god restaurant, La Vecchia Fattoria. Stort menukort. Særlig deres pizzakort er omfattende og godt. Har også glutenfri pizza.
Nord for byen ligger Agriturismo Passo del Bosco. Alt er hjemmelavet og det meste også hjemmedyrket, som det hører sig til med Agriturismo-stederne. Vær sulten til den skønne mad.
Indkøb
I kan få langt det meste til dejlig hjemmelavet mad hos de lokale købmænd i Ceriana. Det hele ligger i hovedgaden, det er nemt at overskue og er af rigtig god kvalitet. De store supermarkeder ligger på strandvejen mellem Sanremo og Arma di Taggia. I Sanremo er der adskillige skønne specialforretninger, ligesom det store madmarked i byens centrum er værd at opleve.